Mountainbikedæk.dk
    Mountainbikedæk.dkMountainbikedæk.dk
    • Dæk 29 tommer
      • Schwalbe
      • Continental
      • Specialized
      • Panaracer
      • Michelin
      • MAXXIS
    • Dæk 27,5 tommer
      • Schwalbe
      • Continental
    • Dæk 26 tommer
      • Schwalbe
    • Sådan vælger du mountainbike dæk
    • Artikler
    Mountainbikedæk.dk
    Home»Sådan vælger du mountainbike dæk

    Sådan vælger du mountainbike dæk

    Mountainbike dæk er et af de steder, du kan optimere din cykel til gavn for din kørsel og præstation på cyklen. Her får du en guide til at vælge de dæk, der passer til din mountainbike og dine behov.

    • Vælg et dæk til dine behov
    • Slange eller tubeless
    • Dækkets bredde. Smalt eller et bredt dæk?
    • Slidbane og knopper på dækket
    • Dæktryk og rullemodstand

     

    Vælg et mountainbikedæk efter dine behov

    Valget af mountainbike dæk er et kompromis mellem parametrene: vægt, rullemodstand og et godt greb i skovbunden. Og ja, så er vi selvfølelig interesseret i et punkterfrit dæk. Vælger du eksempelvis et dæk med store knopper til det våde efterår og vintersæsonen, må du acceptere et dæk i den tungere ende af skalaen.

     

    Hvilket terræn kører du i?

    Før du vælger dæk bør du stille dig selv et par spørgsmål: Hvor meget cykler jeg? Hvornår på året cykler jeg –  hele året? Er jeg til single track, down hill, langdistance eller holder jeg mig mere til grusveje og skovstier?

    Se nogle af de bedste cykeldæk til racercykel på cykelshoppen.dk

    Kører jeg med slange eller tubeless (uden slange)? Hvad siger pengepungen egentlig, og vil jeg have det bedste af det bedste, eller kan jeg nøjes med et mountainbike dæk som er godt nok?

    mountainbikedaek

    Din hjulstørrelse

    Når du har fundet ud af, hvad du søger, skal du vide hjulstørrelsen du kører med. Er det 26, 27,5 eller 29 tommer. Du kan med fordel gå på opdagelse på nettet og finde et dæk, der passer til din hjulstørrelse. Ofte er der mange penge at spare.

    Læs også artiklen: 27,5″ eller 29″ mtb – hvad skal du vælge?”

    Slange eller tubeless?

    Valget af dæk afhænger af, om du vil køre med den traditionelle cykelslange, eller om du ser fordelene i at køre tubeless. Der er mange fordele ved et tubeless setup, selvom det er forbundet med lidt mere arbejde med at skifte dæk.

    Tubeless
    Flydende latex til at lukke eventuelle huller

    Tubeless betyder kort sagt, at dækket monteres direkte på fælgen og holdes fast af dæktrykket. Man fylder derefter flyende latex ind i dækket for at lukke eventuelle huller. Et par fordele er bl.a. lav vægt. Du kan tage mellem 200 – 300 gram ud af regnestykket, ved at køre uden slange. Med tubeless er risikoen for at punktere også langt mindre, du får gavn af dækkets smidighed, og du kan køre med et lavere dæktryk. Ulempen ved at køre tubeless er, at det er mere omstændigt at skifte dæk, og det kan blive noget griseri med den flydende latex, som du helst bør skifte et par gange om året.

    Mange af dækkene her er på sitet er tubeless ready. Se hvad et tubeless kit koster – så har du alt, hvad du behøver for at blive tubeless.

     

    Smalt dæk eller bredt mountainbike dæk?

    Det smalle dæk

    Skal man sige noget om bredden på dæk, så egner et smalt dæk sig til kørsel på et fast og jævnt underlag. Dækket vejer mindre, er mere kompakt og rulleevnen er høj. Dæktrykket er ofte højt, hvilket gør dækket hurtigt.

    Ulempen er, at det smalle dæk kommer ofte til kort i mudder. Derfor anbefaler mange et dæk, som har noget bredde, da smalle dæk kan have tendens til at “bore” sig ned i skovbunden.

    Bredt mountainbike daek
    Det brede dæk har mange egenskaber: Et godt greb – både i kanten og midt på dækket samt evnen til at skubbe mudder væk fra dækket. Eksemplet her er et mountainbikedæk til efterårs- og vinterbrug.

    Det brede dæk

    Det brede dæk egner sig til ujævne underlag og herunder sten og rødder. Dæktrykket er lavere, hvilket gør dækket stabilt og nemmere at kontrollere, ligesom komforten og kontakten til underlaget øges.

    Bredden på dæk og formål kan generelt angives sådan:

    • Almindelig XC mountainbike: Mellem 2,0” – 2,35″
    • Downhill og Enduro:  2,35″ – 2,6″
    • Mountainbike til marathon og langdistance: Bredde mellem 1,8” – 2,1”

    Læs artiklen ‘Brede mtb-dæk – fordele og ulemper’

    Dæktryk

    Ønsker du få punkteringer og lav rullemodstand, bør dækket være stort og have så lavt et dæktryk som muligt.  Det brede dæk er også bedre til at imødegå bump og sten. Det lave dæktryk er nødvendigt fordi at dækket bedre absorberer underlagets rødder, sten og ujævnheder.

    Når du skal pumpe dækket, så check tallene på dækkets side for at se, hvad minimums- og maksimumstryk er. Det er en god idé at eksperimentere lidt med, hvad der passer til dig og din kørestil.

    Bredt dæk foran og almindeligt bagtil

    Mountainbikens for- og baghjul har forskellige funktioner. Generelt kan man sige følgende:

    • Forhjulet bruger du til at styre med. Derfor bør fordækket være udstyret med et godt kantgreb på siden af dækket, som giver dig kontrol, når du svinger. Et grovere dæk gør cyklen nemmere at styre og modvirker, at du skrider ud. Dækket skal være bredt.
    • Baghjulet bruges til at drive cyklen frem. Derfor bør dækket have et rigtigt godt greb i midten af dækkets slidbane.

    Flere dækproducenter har for- og bagspecifikke mountainbikedæk, hvor fordækket er udstyret med de gode styreegenskaber foran og et lidt smallere dæk bagtil, som kan sørge for acceleration og greb i skovbunden.

    En kombination kan være Maxxis Minion DHF 2,5″ foran og Maxxis Aggressor 2,35″ bagpå eller Schwalbes Magic Mary 2,35″ foran og Nobby Nic 2,25″ bagpå. Det kunne også være Schwalbes Rocket Ron Evo foran og Schwalbes Racing Ralph bagtil.

    Dækprofil, dæktryk og rullemodstand

    Mange er tilbøjelige til at tro, at det er knopperne, som definerer dækkets greb og rullemodstand. Det er det ikke ubetinget. Men placeringen og udformningen af knopperne spiller en rolle for, om dækket er ideelt i tørt eller vådt terræn.

    Når det kommer til dæktryk er fingerreglen den at:

    • Et højt dæktryk giver dig mere fart, men nedsætter dækkets evne til at absorbere stød. Et højt dæktryk giver dig et hårdt dæk.
    • Et lavt dæktryk giver dig komfort og bedre greb om underlaget. Men hjulets rulleevne nedsættes. Et lat dæktryk giver dig et blødt dæk.
    Topeak fodpumpe
    Fodpumpen – Een af de bedste investeringer.

    Kør med det rigtige dæktryk

    Prøv dig lidt frem og husk at bruge en cykelpumpe med manometer, så du kan få den præcise dæktryk. Det anbefales, at du checker dit dæktryk en gang om ugen. Du får den bedste køreoplevelse, hvis du lader dig guide af de dækkets minimums- og maksimumstryk. Informationerne finder du på siden af dækket. En fodpumpe er ideel og uundværlig.

    Se et stort udvalg af fodpumper hos cykelshoppen.dk

    Slidbane og knopper på dækket

    Hvordan dækkets slidbane er designet samt størrelsen på knopperne er afgørende for, hvilket terræn og hvilke vejforhold, dækket passer til.

    Kigger vi på dæk og deres slidbane og knopper kan man generelt sige, at et dæk med et lille mønster og lave knopper har lav rullemodstand og giver dig fart på skovstien, men stiller krav til dig som rytter.

     

    Højere knopper med mere mellemrum griber bedre fast i underlaget feks. Schwalbes Racing Ralph.  Mellemrummene i dækket gør, at mudder nemmere bliver smidt af, når hjulet roterer rundt, og det er smart. Du kan bruge denne type dæk til alt underlag, hvis du vil have mest muligt greb og er knap så interesseret i lav rullestand.

    • Et dæk med store knopper passer godt til efterårs- og vintermånederne, hvor du skal stå fast og have godt greb i skovbunden og mudderet. Ulempen ved disse dæk er bl.a. en højere vægt og lidt lavere rullemodstand.
    • Et dæk med mindre knopper i slidebanen i midten samt større knopper i siderne, giver god rulleevne mens kontakten til underlaget flyttes ud i siden af dækket. Det gør dækket hurtigt og nemt at kontrollere. Der findes en hel del gradueringer af denne type dæk

    Husk dækjern til når du skal skifte dækket og lappegrej til de uforudsete uheld på turen.

    Vi er tilmeldt

    AffaldsSortering badge ViSparerEnergi badge

    Senest fra bloggen
    • Sadeltaske til mountainbike
      Er du træt af at opbevare slanger, mobiltelefon, ...
    • Flatspedal og klikpedal SPDTest: Flats eller klikpedaler – hvad skal du vælge?
       Snakken om pedaler til mtb kan nogle gange nå religiøse ...
    • Rytter på e mountainbikeGuide: Hvilken el mountainbike?
      Den elektriske motor har de seneste år for alvor bevæget ...
    • Støtteben til bagstel på mtbMtb Støtteben til bagstel
      Leder du efter et støtteben til din mtb? Når det kommer til ...
    • Mountainbikedæk skævtOpretning af skævt og ujævnt mountainbikedæk – sådan gør du
      Kender du det. Du har lige monteret dit mountainbikedæk, og ...
    • Billede af mountainbiker i en skovNy mountainbike? Læs vores FAQ før du køber
      Vi har lavet en FQA med 8 gode spørgsmål og svar, der ...
    • MountainbikerHvorfor køre mountainbike? Her finder du svaret
      Mountainbike er en fantastisk måde at motionere på, og der ...
    • Foldedæk og kanttrådsdæk til mountainbikeMtb kanttrådsdæk eller foldedæk – hvad skal du vælge?
      Skal du have nyt mountainbikedæk, og er du stødt på ...
    RSS Senest nyt fra DGI-cykling
    RSS Seneste nyt fra feltet.dk
    • Mørkøv erkender: Profilerne begik en fejl 20. januar 2026
    • Fænomen har enorme mål: Vil være som Contador 20. januar 2026
    • Delgado: - Pogacar vil være ustoppelig 20. januar 2026
    • WorldTour-hold melder fra til Vingegaard-løb 20. januar 2026
    Lækre links
    • Nyheder om mountainbiking fra Cykelmagasinet
    • Tips, træning og gear til mountainbike
    • Guide til at finde den rigtige børnecykel
    • Ny mountainbike: Priser fra 3000 kroner
    • Festmusik til firmafest, bryllup og fødselsdag
    • Billige hjulsæt til mountainbike

    Alle rettigheder tilhører mountainbikedæk.dk

    © 2026 Alle rettigheder tilrører mountainbikedæk.dk - udviklet af Blikfanger.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.