Vi har lavet en FQA med 8 gode spørgsmål og svar, der dækker de mest gængse spørgsmål omkring køb af ny mountainbike, og som kan lede dig i retning af den cykel, som passer dig.
Der ligger ofte mange timers arbejde forud for køb af en ny mountainbike. Mange snakker med venner og bekendte, pløjer internettet igennem, læser anmeldelser og besøger den lokale cykelhandler ofr at finde inspiration og viden om køb af en ny mountainbike.
Der er mange spørgsmål der melder sig, og man kan tit have en idé om, hvad man har brug for – men er den rigtig? Skal din mountainbike være en hard tail eller fully? En Specialized eller Giant? Er du typen, som vil få gavn af en el-mountainbike?
Scott Aspect 930 2022
DKK 6.699,00 På lager
Giant Stance 29 2 2023 - Blå
DKK 10.999,00 På lager
8 spørgsmål du bør stille dig selv før du køber ny mtb
Spørgsmål | Svar |
---|---|
Hvilken størrelse har jeg brug for? | Det er afgørende at vælge en mountainbike i den rette størrelse. Så sikrer du den bedste komfort og kontrol over din cykel. Hvilken størrelse passer til dig – en størrelse 56 eller 58? Brug evt. producentens størrelsesdiagrammer som retningslinjer. De kan findes online hos de forskellige webshops.
Du kan også teste cyklen i levende live og sikre, at den passer og du sidder komfortabelt og kan styre sikkert. Det er en god idé at prøve flere modeller og størrelser, hvis du er usikker. |
Skal jeg vælge 27,5 eller 29” hjul? | Når man snakker valg af ny mountainbike, skal du også forholde dig til hjulstørrelsen. Valg af hjulstørrelse afhænger af din foretrukne kørestil og terrænet, du færdes i.
Langt størstedelen af de mountainbikes, som ruller af butikken er 29”, og det er fordi det store hjul giver dig god fremdrift, gode rulleegenskaber i alle typer terræn som spor med rødder og sten. Det lidt mindre 27,5″ hjul, vælges ofte, hvis du har brug for en mtb med hurtigere og lettere manøvrering på tekniske spor. |
Har jeg brug for en Full suspension eller hard tail? | Hvad skal du bruge din mountainbike til? Er du hyggemotionist eller vil du cykle på højt niveau?
Valget mellem full suspension og hard tail afhænger af din kørestil og den type terræn, du planlægger at køre i. Det kan være trail, down hill eller brede skovstier? Full suspension mountainbike har en dæmper i forgaffel og cyklens ramme, og den giver affjedring, kontrol og komfort på teknisk terræn, mens hard tailen (dæmper i forgaffel) er lettere og mere effektiv på jævne stier og ved stigninger – men selvfølgelig også på sporet. Overordnet kan man sige, at hard tailen er stiv, mens fully´en er en mere komfortabel cykel, der oftere er dyrere i indkøb og vedligehold. |
Har cyklens geometri noget at sige? | Rammens (stellet) geometri spiller en faktor i forhold til, hvordan cyklen håndteres og dermed reagerer.
En mere opretstående geometri – hvor styret sidder højt – giver en behagelig siddeposition, mens en mere aggressiv og raceorienteret geometri, hvor styret er længere nede er bedre egnet til teknisk terræn. Prøv forskellige geometrier for at finde den, der passer bedst til din kørestil og dine behov. |
Hvor mange gear skal jeg vælge? | I skrivende stund er går tendensen i retning af, at mountainbikes udstyres med single speed dvs. én klinge foran (fx 12 gear, 10-51 T kassette) men du finder stadig cykler med 2 klinger (18 gear, 11-36T) og hvis du er heldig 3 klinger.
Antallet af gear påvirker cyklens alsidighed. For nybegyndere er et enkelt klingesæt foran – også kaldet single speed – og et bredt spektrum af gear bagpå ofte tilstrækkeligt. Dette giver enklere styring og vedligeholdelse. Overvej det terræn, du vil køre mest, og vælg gearforholdene, der matcher dette terræn. |
Hydrauliske eller mekaniske bremser? | Hydrauliske bremser tilbyder bedre bremsekraft og mere præcis kontrol, men kræver mere vedligeholdelse. Mekaniske bremser er lettere at vedligeholde, men kan have lidt mindre kraft. |
Hvor bredde skal dækkene være? | Dækkets størrelse har indflydelse på greb, styregenskaber og komfort. For nybegyndere er et bredere dæk ofte mere tilgivende og giver mere stabilitet. Overvej også terrænet, da visse bredder og mønstre fungerer bedre i specifikke forhold, f.eks. bredere dæk til løst terræn og smallere dæk til hårdt underlag.
Læs også artiklen: ‘Brede mountainbikedæk – fordele og ulemper’ |
Skal jeg vælge carbon eller aluminium ramme? | Aluminium mountainbiken er kendt for dens overkommelige pris og robuste holdbarhed. Der findes udmærkede alucykler og de er fleksible, velegnede til cykling i skoven – dog lidt tungere og mindre stive.
Carbon rammen er let og stiv. Det gør cyklen manøvredygtig. Deres stivhed bidrager til effektiv kraftoverførsel, mens naturlig stødabsorbering gør dem ideelle til teknisk terræn. Carbon mtb´en er ofte udstyret med komponter og hjul, og derfor også dyrere. Carbonrammen er også mere sårbar over for skader, hvilket kan øge vedligeholdelsesomkostningerne. |
El-mountainbike med motor? | Valget af el-mountainbike afhænger af dine præferencer og behov. En el-motor kan hjælpe med at overvinde stejle stigninger og øge din rækkevidde.
Det er ideelt, hvis du ønsker ekstra hjælp under lange ture eller ønsker at tackle mere udfordrende terræn. En el-mountainbike er også et godt valg for personer med varige skader eller andre fysiske besværligheder, som umuliggør at cykle på en cykel uden motor. Hvad er dine behov og har du brug for lidt ekstra kraft og assistance fra en el-motor? |
Specialized Stumpjumper Comp Alloy Gunmetal - Full Suspension - 2023
Specialized Epic Comp Satin - Full Suspension - 2023