Er dit mountainbikedæk ved at være slidt? Et slidt dæk kan påvirke dine køreegenskaber og dækkets punkteringsbeskyttelse. Bliv klogere på, hvad du skal se efter for at vurdere, om det er tid til at skifte mountainbikedæk.
Mountainbikedæk holder generelt længe.
Men som andre sliddele på din mountainbike skal dækket en gang imellem skiftes for at sikre greb, gode køreegenskaber og punkteringsbeskyttelse.
Findes der en tommerlfingerregel? Det er svært at give et eksakt kilometertal for, hvornår du skal skifte mountainbikedæk. Det afhænger meget af dækkets beskaffenhed, alder, hvor langt og hvor du cykler.
Schwalbe Rapid Rob Kevlar Cykeldæk, 29x2.25 (57-622)
29X2.25 MTB-dæk med kevlar indlæg. Schwalbe Rapid Rob Performance Kevlar Guard er et off road-cykeldæk i størrelsen 29x2.25, der er ideelt til kørsel i allround-terræn som grus, skovstier og asfalt. Mountainbikedækket fra Schwalbe er let rullende for god fart under kørsel.
Dækket er jo den eneste kontaktflade mellem underlaget og dine fælge. I modsætning til landevejsdæk er mountainbikedæk kraftige og robuste, men ikke desto mindre slides de afhængigt af deres beskaffenhed og gummiblanding. Generelt kan man sige, at jo billigere og blødere dækket er, desto hurtigere slides det.
Læs også artiklen ‘4 af de bedste mountainbikedæk til efterår og vinter’
Du kan udsætte dine dæk for barske forhold, som gør at de slides hurtigere og må udskiftes. Det kan være hyppig kørsel på asfalt eller i meget uvejsomt terræn blandt sten, grus eller når dækkene skal absorbere landinger fra hop og lign.
Dæk der udelukkende bruges på asfalt, slides hurtigere end, hvis du kun kører i skoven.
Ulemperne ved et slidt mountainbikedæk
De klare ulemper ved et slidt dæk er ved første øjesyn det manglende greb ved nedslidte knopper, som ikke får ordentligt fat om sporet, så dækket kan blive upålideligt, når du skal svinge og bremse eller accelerere op ad en stigning. Med andre ord mindsker et slidt mountainbikedæk sikkerheden på cyklen.
Gummiet på et slidt og udtjent dæk kan også skabe ustabilitet, hvilket også påvirker cyklens køreegenskaber i en negativ retning. Ja, og så er et slidt dæk bare langt mere modtagelig for punkteringer.
Pirelli Scorpion XC H (Hard) Classic 29x2.2/2.4 - MTB Dæk
Scorpion mtb dæk er udviklet baseret på Pirellis mange års erfaring med SCORPION MX i motocross. Under udviklingen af denne XC-version af har Pirelli fokuseret endnu mere på at reducere rullemodstand og mindske vægten. Dette ER dækket hvis du cykler løb, og vil først over stregen.
Hvornår skal man skifte mountainbikedæk?
Her får du 3 tips til at vurdere, om det er tid til at skifte dæk.
1. Manglende knopper og en flad slidbane
Når dækket er nyt, har det et symmetrisk mønster af knopper i dækkets midterbane og sider.
Når knopperne er slidt halvt ned, og mønsteret begynder at se asymmetrisk ud eller du kan begynde at se innerdækket, så er det tegn på, at dækket er på vej ind i slutningen af dets levetid. Du behøves ikke at bekymre dig om små revner i knopperne eller slidbanen – de er som regel ufarlige.
Se 29 tommer mountainbikedæk fra Schwalbe
2. Slid på dækkets sider
Dækket sidevægge er et sted, du bør være opmærksom på slid. Er der huller, snitmærker eller rifter i dækkets sider? Er gummiet misfarvet og begynder det at se ud som om, dækkets struktur er ved at gå fra hinanden? Kan man begynde at se dækkets innerdæk igennem huller?
Er der buler langs med dækkets sider? Er slangen ved at kravle ud?
3. Oplever du oftere punkteringer?
Et andet tegn på, at et dæk er klar til at blive udskiftet er hyppige punkteringer.
Det er et tegn på, at dækket er så slidt, at punkteringsbeskyttelsen kan være ved at forsvinde, og at det nemt perforeres af skarpe genstande.
Holder dækket ikke luft? Måske kan du bare nøjes med at skifte slangen i dækket. Her kan du finde en slange der passer til dit mountainbikedæk.
Billeder: Cykemotion-online.dk og Nik Owens